Drypstenshulen Melidoni hulen.
Nogle trin fører ned til hulens indgang og hulen består i virkeligheden af adskillige kamre og sidegange og er desuden meget rig på stalagnitter og stalatitter.
Anogia
Bjergbyen Anogia ligger for foden af Psilontis, Kretas højeste bjerg. Den er en af øens højeste beliggende byer, ca. 700 m over havets overflade.
Man kommer til byen med bil, kørende ad vejen, der snor sig rundt om byen eller man kan gå op ad de mange trapper. Kønnest er gåturen mellem de små landsbyhuse med maleriske døre og snoede vindeltrapper. Overalt prydes de smalle stræder og huse med blomster i potter.
Byen har et rigt kulturliv, hvor den lokale dialekt stadig er præget af den antikke, doriske dialekt, og hvor gadebilledet viser traditionelle familie fester, med musik og sang og hvor man stadig kan se mændene i traditionelle hovedbeklædning, mantili og de kraftige læderstøvler, stivania.
Landsbyen er kendt for sin gode ost og vin for slet ikke at tale om den smukke håndarbejds-tradition med vævede tæpper og broderier. Beliggenheden og charmen har gjort byen til et udflugtssted, så det er ikke en uberørt landsby i en ensom bjergregion.