Kør selv ferie på Vest Kreta

Bjerbyer og skønne strande - VEST KRETA En af Chanias hyggelige gader

Kør-selv-ferie. Chania, Milia og Paleochora
Skøn Kør-selv ferie med nogle af Kreta's vidunderlige kontraster, bl.a. Chanias gamle venezianske bydel, den skjulte bjergby Milia og sydkystens smukkeste strande.

Dag 1- 2. Chania. I chania overnattes på vores bedste sted midt i den gamle bydel kun et stenkast fra den venezianske havn med en fantastisk stemning om aftenen.

Dag 3 - 4. Milia. Efter Chania køres til Bjergbyen Milia med sit eget økologiske køkken, kildevand fra bjergene, en verden helt for sig selv, en fuldstændig modsætning til Chanias travle turisme.

Dag 5 - 7. Paleochora. Der afsluttes på sydkreta i Paleochora på det lille hyggelige hotel Lissos, hvor de omkring liggende strande hører til øens allersmukkeste.

Ved ankomst bliver du modtaget i lufthavnen/færgen af vores venlige medarbejdere, som har din bil parat til dig. Fri kilometer, alle forsikringer og overnatninger er inkl. i prisen.



Dag-til-dag program


Dag 1. Chania
Ifigenias taglejlighed med udsigt over den Venezianske havn Modtagelse i Chania Lufthavn hvor bilen afleveres til jer. Kort kørsel til det lille romantiske Hotel Ifigenia for overnatning. Resten af dagen er til fri disposition. Overnatning på Ifigenia i Chania.

Dag 2. Chania
Udforsk den gamle bydel i Chania. Chania's gamle bydel er meget hyggelig med snævre gader, handelsboder og masser af restauranter. Bydelen ligger ved den venezianske havn hvor der ligeledes er meget hyggeligt om aftenen. Omkring spisetid står tjenerne uden for alle restaurationerne for at "shanghaje" gæster og nogle er særdeles ivrige. Priserne som man betaler her ER turist priser. Ligeledes kan man vente på maden i op til flere timer, hvad man ikke får noget at vide om når man er kommet indenfor. Så vi anbefaler at man går lidt op i den gamle bydel og ikke ned på havne området før man har spist. Men hyggeligt - det er der. Overnatning på Ifigenia i Chania.


Dag 3. Milia (2-3 timers køretur)
Alt i Milia er naturens materialer Efter Chania køres til den økologiske bjergby - Milia som ligger i bjergene mellem Chania på nordkysten og Paleochora på sydkysten. At bo i Milia er som at komme 200 år tilbage i tiden og du skal gå de sidste 150 m. for at komme ned til den gamle sten by, for biler må nemlig ikke være inde på området. Det er heldyrket og seriøs Økoturisme, Agrotourism, økologi og respekt for menneskeheden og dens behov. Enkelhed, harmoni, ren luft, varme, gæstfrihed, afslappet atmosfære, hjemmelavet mad. Dette er, hvad du finder i Milia, et lille ukendt hjørne i det vestlige Kreta.

Milia er en autentisk 17. århundrede bjerg bebyggelse, der er omdannet til et øko-venligt turist-kompleks, en spirer af de sjældne i Kretas bjerge. Stedet kan prale af fantastisk mad og en vidunderlig beliggenhed i det skønne Kissamos. Placeret blandt cedertræer, kastanjetræer, og bjergtoppe som prøver at nå himlen, overvælder området sine besøgende. Filosofien om "back to basics" har fundet sand mening her. Overnatning på Mila Mountain Retreat.


Middag på Milia's store balkon med udsigt til bjergene Dag 4. Milia
Dagen er til fri disposition. Udforsk området og nyd den vidunderlige natur i bjergene. I området er utallige vandre stier og små kløfter. Eller sid på den store terasse med udsigt til bjergene og nyd et glas rødvin fra Milia's egne druer eller en kold øl, som trods økologi kan erhverves på Milia. Eller se hvordan Mila biodynamiske samfund virker uden forurenende maskiner.

Alt er lavet i naturens materialer - store sten, ler og træbjælker. Der er ingen elektricitet. Alt er hjemmedyrket. De økologiske grønsager og frugttræer får vand fra den klare kilde i bjerget. Og på skrænterne ned til dalen går Milias egne geder, får og høns. Der bages tilmed brød af mel fra Milias eget korn.Konceptet er gennemført hele vejen igennem. Overnatning på Mila Mountain Retreat.

Klik her og se Mila's video på Mila Mountain retreat


Paleochora er en by hvor man tager tingene roligt Dag 5. Paleochora. (1½ times køretur)
Rejsen går nu til en af sydkreta's skønneste kystbyer, Paleochora, en gammel havneby, beliggende på Kretas sydligste spids, på en halvø omkring resterne af den venezianske borg Selinou.

På den ene side over mod de hvide bjerge, ligger promenaden med de mange fiskerestauranter og på den anden side mod Konduras er den store dejlige sandstrand, en af Kretas bedste og længste strande hvor ikke mindst den smukke solnedgang ude over vandet understreger denen påstand. Efter solnedgang bliver hovedgaden lukket for trafik og taverner, cafeer og restauranter flytter deres borde ud på gaden, så man kan slå sig ned og nyde aften og nattelivet i en dejlig og hyggelig atmosfære. Bl.a. denne tradition gør, at Paleochora har helt sin egen charme og stemningen som er her om aftenen, findes ikke mage til på Kreta. Overnatning på det lille hyggelige Hotel Lissos



Europas savr på Maldiverne - Elafonissis DAG 6. Paleochora (1½ times Køretur)
Brug dagen til at opleve vidunderlige Elafonissis, Europas svar på Maldiverne.

Vandet er krystal klart og strandene utrolig smukke. Gå gennem det lave vand over til den lille ø forenden af stranden og oplev endnu flere smukke strande. Eller gå langs stranden og se de små bugter. Elafonnis er faktisk en national park hvor visse dele af området er beskyttet pga. sjældne planter som kun gror her. Der kan købes vand, øl og sandwich på stedet.
Vi anbefaler at køre i god tid om morgenen, ca. 07:00 med ankomst ca. kl. 08:15 hvor med I har hele området for jer selv indtil omkring kl. 10:30 hvor der begynder at komme turist busser fra Chania og andre områder. Overnatning på Hotel Lissos



DAG 7. Paleochora
loutro Brug dagen til at sejle til skønne Loutro, byen hvor til man kun kan gå og sejle. Loutro ligger i en charmerende lille bugt som pludselig dukker frem efter et par timers sejlads, når man ankommer med færgen. Loutro er uden sammenligning beliggende tilbage trukket i en lille bugt. Man kan kun gå eller sejle til Loutro. Der findes ikke biler hvilket gør at Loutro forhåbentlig for altid forbliver et lille paradisisk samfund. Om vinteren bor der kun 12 mennesker i byen. De sørger for at hus kattene får mad og for at holde lidt øje med det hele.

Eller brug dagen på at slappe af i Paleochora, nyd de små gader, den store strand eller tag på vandring i området eller f.eks. til den lille strand Anidri Beach lidt længere mod øst. Overnatning på Hotel Lissos



Alt i Milia er naturens materialer DAG 8. (Kørsel tilbage til Chania - 3 timer)
Idag skal morgenmaden nydes og de sidste indtryk fra Paleochora suges til sig. Et godt sted at spise morgenmaden er på den lille restaurant som ligger på strandsiden på toppen foran den store venezianske borg. Her har man en vidunderlig udsigt over hele stranden og bjergene.

Dagen er til fri disposition inden der skal køres tilbage til Chania, for måske for et sidste farvel med den gamle bydel. Bilen skal afleveres tæt i lufthavnen hvor efter det er tid til Check-in

Slut på en super oplevelse.


Vi er behjælpelige med flyforbindelse til og fra Kreta. Kontakt os for nærmere information.



Pris pr. person ved 2 personer fra kr. 2600,-


Pris information:
- Alle priser er i danske kroner.
- Der skal betales en udbetaling i Danmark inden afrejse til Kreta. Restbeløbet skal betales på stedet direkte til turoperatøren
- Betalingsmetode på stederne skal ske kontant i euro. I alle byerne kan man hæve på kreditkort i bankautomater.
- På alle reservationer pålægges et bidrag til rejsegarantifonden og ansvarsforsikring på 23 kr. pr. person.

Prisen inkluderer:
Alle ophold og overnatninger, bil med fri kilometer og alle forsikringer med fuld kasko, rejsegarantidækning samt
bidrag til rejsegarantifonden.

Ikke inkluderet:
Fly til/fra Kreta, mad, drikkevarer og personlige udgifter, entreer på museer og andre steder af interesse, klostre, grotter, osv., der ikke er nævnt ovenfor.

Forsikring:
Der er påkrævet rejseforsikring.

Transport:
Lejet bil med aircondition, fi kilometer, alle forsikringer, fuld kasko som leveres ved ankomst i lufthavnen. Bilen ligeldes levers tilbage i enten Chania eller Heraklion lufthavn inden afrejse.

En del af Trekkingbureauet - rejsegarantifond nr. 1112. Kim og Helles ferielejligheder.
E-mail til: kimoghelle@kretalejligheder.dk Tlf: 32 32 34 31 / 41 99 57 31 - bedst efter 18:00